Der er 20 naturparker i Schweiz, som du kan besøge gratis. Blandt disse parker findes også den schweiziske nationalpark, landets eneste nationalpark. De fleste parker er meget godt forbundet med offentlig trafik og er velegnede til udendørsaktiviteter. Flertallet af naturparkerne ligger i beboelsesområder og er beboet.
Naturen er en uvurderlig skat. Ud over den verdensberømte Schweizer chokolade og den alsidige schweizerkniv er den et vigtigt varemærke for Schweiz.
Hvem tænker ikke på sneklædte bjerge, grønne enge med græssende køer eller glitrende bjergsøer, når han – eller hun – drømmer om den lille edderkoppe-stat i Alperne?
Nogle af disse typiske schweiziske landskaber er en del af et støttemodul, som føderationen lancerede i 2007. Som en del af dette program modtager i øjeblikket i alt 20 parker af national betydning økonomisk støtte. Der skelnes mellem tre kategorier: nationale parker, regionale naturparker og naturoplevelsesparker.
Over hele Schweiz fordeles parker, der understøttes, og som kendetegnes ved "smukke landskaber, rig biodiversitet og kvalitetsrige kulturarv". Regioner, kantoner og kommuner kan ansøge om denne mærkning hos føderationen, og hvis de opfylder de nødvendige kriterier, kan de drage fordel af finansiel støtte til deres naturpark.
Hvis du er interesseret i at oprette din egen naturpark i Schweiz, finder du her de relevante krav.
Hvis du derimod ønsker et overblik over de allerede eksisterende parker, finder du det her.
Vi har her samlet alle 20 naturparker i Schweiz af national betydning. De er listet efter placering, størrelse og befolkning.
Navn på naturpark | Placering | Kanton | Areal (km²) | Beboere | Kommuner |
---|---|---|---|---|---|
Regionale Naturpark Schaffhausen | Nord for Rhinen og vest for Bodensøen | Schaffhausen | 213 | 28.600 | 15 |
Wildnispark Zürich | Ved den nordvestlige del af Zürichsøen, med S-Bahn forbindelse | Zürich | 11 | 80 | 5 |
Jurapark Aargau | Landlig Jura-landskab mellem Basel og Zürich | Aargau, Solothurn | 241 | 42.000 | 28 |
Naturpark Thal | Syd for Basel og nord for Aarefloden | Solothurn | 139 | 15.000 | 8 |
Parc du Doubs | Jura-bjergene, langs Doubs-floden | Jura, Neuchâtel, Bern | 11 | 80 | 5 |
Parc Regional Chasseral | Jura-bjergene, nordvest for Bielersee | Bern, Neuchâtel | 474 | 51.000 | 23 |
Naturpark Jura Vaudois | Nord for Genfersøen | Vaud | 568 | 39.700 | 34 |
UNESCO Biosfære Entlebuch | Vest for Luzern og Pilatus-bjerget | Luzern | 395 | 17.700 | 7 |
Naturpark Gantrisch | Syd for Bern og nordvest for Thun | Bern, Freiburg | 404 | 37.400 | 19 |
Regionalpark Gruyère | Fra Genfersøen (Montreux) til Greyerz-landet og Saanenland (Gstaad) | Freiburg, Vaud | 503 | 14.700 | 13 |
Naturpark Jorat | Sammenhængende skovområde i det schweiziske midtland | Vaud | 9 | 20 | 1 |
Naturpark Diemtigtal | Sydvest for Thunerseen til Gsür-bjerget | Bern | 136 | 2.400 | 2 |
Naturpark Pfyn-Finges | Centralt Valais, syd for Leukerbad, mellem Gampel og Sierre | Valais | 277 | 11.000 | 12 |
Landskabspark Binntal | Øst for Breithorn til den italienske grænse | Valais | 181 | 1.200 | 5 |
Parco Val Calanca | I den italiensktalende del | Grisons | 120 | 400 | 4 |
Naturpark Beverin | Fire dale (inklusive Rheinschlucht) omkring Piz Beverin | Grisons | 515 | 3.700 | 9 |
Park Ela | Mellem Albula, Bergün og Surses | Grisons | 548 | 5.200 | 6 |
Schweizerischer Nationalpark | Engadin | Grisons | 170 | - | - |
Biosfære Val Müstair | På den anden side af Ofen-passet | Grisons | 199 | 1.400 | 1 |
Naturpark Trient-Tal | Mellem Arpilles-toppen og Cime del’Est | Valais | 222 | - | 7 |
Aftalen om at blive en del af fødevaremæssigt støtteprogram i Forbundsregi blev fejret af regionalt naturreservat Schaffhausen i 2018. To af dets kommuner ligger syd for den tysk-schweiziske grænse.
Alle kommuner inden for den regionale naturpark Schaffhausen kan nås med offentlige transportmidler. Det kan være med bus, tog eller skib. Det er bedst at køre i bil via Schaffhausen og derefter finde vej til destinationen.
Wildernesspark Zürich er Schweiz' mindste naturpark. Det inkluderer ud over Sihlwald også Langenberg. Det er den første nationalt anerkendte naturoplevelsespark. Siden 2010 har det været en del af fødevareprogrammet for Schweiz.
Med offentlig transport er begge parker let tilgængelige fra Zürich, Thalwil og Horgen. Det er også muligt at komme i bil, hvor parkeringsgebyret for dyreparken er fastsat til 10 CHF pr. dag, og for Wildnispark er det 5 CHF pr. dag.
Siden 2012 har Jurapark Aargau været kendt som naturpark. Den strækker sig mod nord til den tyske grænse, som dannes af Rhinen. I den østlige og sydlige ende af parken findes Aare-floden som grænse.
Alle kommuner i Jurapark Aargau er enten tilgængelige med bil, cykel – for eksempel på Route Verte – eller med offentlig transport fra Aarau, Brugg, Zürich eller Basel.
Det er også nemt at komme til Jurapark Aargau med bil, da det er let at nå via motorvej fra Aarau, Brugg, Zürich, Basel og Bern.
En anden erfaren spiller i branchen er Naturpark Thal, der har været en del af de schweiziske naturparker siden 2010. Den strækker sig i kantonen Solothurn. Med sin placering i trekanten mellem Bern, Zürich og Basel er den meget let at komme til.
Naturenparks websted tilbyder en lang række oplysninger om oplevelser, overnatningsmuligheder, bjergrestauranter, vandreture, sportsaktiviteter og arrangementer.
Du kan nemt komme til Thal Naturpark med offentlig transport fra flere sider. Det kan være med toget via Oensingen og Balsthal, med kabelbanen via Solothurn og Weissenstein, eller med bus fra kantonen Basel-Landschaft.
Både med bil er parken let tilgængelig, da den har direkte adgang til motorvejen A1 via Oensingen og ligger ikke langt fra Egerkingen motorvejskryds.
Hvis Doubs-floden ikke har fået plads i opregningen af vandløb i Schweiz, bliver den i det mindste nævnt her med respekt. Denne flod præger den nordlige del af naturparken og er ansvarlig for dens navn. Samtidig markerer den grænsen mod Frankrig nord for Jura-bjergene.
Parc du Doubs rummer på sit område en stor del af naturen og ingen tæt befolkede steder.
Derimod flere heste.
Swiss Activities Tipp: Forbered dig på køligere temperaturer i Freibergen end ved Doubs' bred. Selv på solrige dage kan skinnet bedrage, og det er altid en god idé at have ekstra tøj i bagagen.
Yderligere information, opdagelser og forslag til dette område finder du på websiden for Parc du Doubs.
Du kan komme til Parc du Doubs med offentlig transport, men det er ikke helt så nemt som for eksempel Jurapark Aargau. Hvis du har lidt mere tid, er det dog ikke et stort problem.
Byerne La Chaux-de-Fonds, Le Locle og St-Ursanne ligger på SBB's netværk, og flere byer i Freibergen er tilgængelige med tog. Busser og kabelbaner fører også ind i parken.
Med din egen bil er du selvfølgelig også velkommen. Det bedste er at rejse via Biel eller Neuchâtel, og så videre til La Chaux-de-Fonds.
For Naturpark Chasseral forbliver vi foreløbigt i Jurabjergene. Det er opkaldt efter Chasseral, den højeste top i Berners Jura, som også fungerer som udsigtsterrasse over det schweiziske Jura. Det har haft status som regionalt naturpark siden 2012.
Yderligere oplysninger om opdagelsen af naturparken Chasseral med opdaterede oplysninger og tilbud finder du på denne hjemmeside.
Hvis du ikke cykler fra Schaffhausen til Genève, kan du også nå Naturpark Chasseral med offentlige transportmidler. Fra Biel, La Chaux-de-Fonds eller Neuchâtel tager det ofte under 20 minutter at komme til parken. Du kan bruge enten toget, bussen eller din egen bil til at komme dertil.
Naturpark Jura Vaudois har været en del af de schweiziske naturparker siden 2013. Det er den vestligste park i Schweiz og dermed også den sidste i vores liste, der ligger i Jura-bjergene. Takket være dets nærhed til den tætbeboede kyst ved Genfersøen er det et populært udflugtsmål for den fransktalende schweizerbefolkning.
Yderligere forslag og inspiration finder du på Naturpark Jura Vaudois hjemmeside. Siden findes dog udelukkende på fransk, men de mange billeder taler heldigvis et universelt sprog.
Parken er let tilgængelig fra forskellige udgangspunkter meget ukompliceret at komme til. Uanset om du starter i Genf, Nyon, Morges eller Lausanne, har du nem adgang med offentlig transport.
Inden for parken kører forskellige tog- og buslinjer, hvilket gør det praktisk unødvendigt at have egen bil. Selvom du selvfølgelig også kan komme til parken ved at vælge en hvilken som helst indfaldsvej fra Genfersøen.
Verdensomspændende findes der omkring 700 biosfærereservater, hvoraf et ligger i Luzernes kanton. Biosfæren Entlebuch er en del af UNESCOs verdensarvsliste og dækker et område på 395 km². Den strækker sig over syv kommuner og huser cirka 17.700 indbyggere.
Siden 2001 har Entlebuch været en UNESCO-biosfære, og siden 2008, altså fra starten af det nationale program, er det en del af Schweiz' regionale naturparker.
Biosfæren Entlebuch er især kendt for sine mange moseområder. Det "vilde vesten af Luzern", som området også kaldes, består for en fjerdedel af nationalt betydningsfulde moser. Ingen andre steder i Schweiz findes der flere moser end her.
Men også alpevægge, vilde bjergbæk og den imponerende Schrattenfluh er en del af denne naturpark. Ikke uden grund anses Entlebuch af UNESCO for at være en model- og foregangsregion.
På grund af det brede fritidsudvalg er Entlebuch en populær ferieområde, der har noget at tilbyde for næsten enhver smag. Hvis du søger en afslappende strandferie, vil du desværre blive skuffet her. Men ellers vil du helt sikkert finde noget, der matcher dine præferencer.
Det store udvalg af aktiviteter til at slå tiden ihjel i Entlebuch er enormt, og det vil ikke være svært for dig at finde noget at lave de næste par dage. Især for familier tilbyder naturparken mange muligheder, hvilket gør den til en ideel destination for aktive familierelationer.
Yderligere oplysninger om emner som overnatningsmuligheder, spisesteder, pakkeoplevelser, arrangementer og meget mere finder du på UNESCO Biosfære Entlebuch.
Naturparken er let tilgængelig med offentlig transport fra flere retninger, det være sig bus eller tog. Fra Luzern og Bern går der regelmæssige tog til Entlebuch, og flere busruter kører til de mere afsidesliggende landsbyer. Forresten gælder Entlebuch også under Tellpas.
Selv med bil er Biosfæren nem at komme til via Luzern eller Bern.
Det bliver markant mere bjergfuldt i Naturpark Gantrisch, der siden 2012 har været en af Schweiz’ nationale natuparker. Over et område på 404 km² strækker den sig over 19 kommuner og huser omkring 37.400 indbyggere.
Navnet på parken er inspireret af Gantrisch-kæden, en bjergkæde i de Bernske alper sydvest for Thun. I modsætning til parkene i Jura-bjergene ligger tinderne her med højder over 2000 meter over havets overflade.
Naturparken Gantrisch tiltrækker med mange egenskaber, hvor en især skiller sig ud. På grund af den lave lysforurening kan du opleve klare stjerneklarne nætter i parken og gå på jagt efter stjerneskud. Så skriv dine allerstørste ønsker ned, og tag jagten på stjerneskud.
Selv om dagen er der masser at se og opdage i Naturpark Gantrisch. Der er dybe kløfter og slugter, hvor floden »Schwarzwasser« snor sig. Derudover finder du vidtstrakte moseområder, den markante Gantrisch-kæde og uendelige skove. Skovens betydning bør fremhæves særligt her.
I Naturpark Gantrisch findes nogle af de største sammenhængende skovområder i Schweiz. Derudover arbejder fire gange så mange personer her inden for land- og skovbrug som landsgennemsnittet.
Set fra et kulturhistorisk perspektiv er der flere skatte at finde. Spredt ud over parken er der borgruiner, forskellige badeanstalter i Gurnigel-området – hvilket vidner om en gammel badekultur – samt kapellet i Schwarzenburg, en del af Sankt Jacobs-helligdommen med Rüeggisberg-klostret og flere bondegårde bygget i den regionale stil. Derudover har Naturpark Gantrisch otte museer og tre stjernebuer.
Kan du huske de klare nætter? Det var ikke løgn.😉
Offentlig transport gør Gantrisch Naturpark let tilgængelig. Dels med tog fra Bern eller inden for parken med forskellige postbusruter. Om vinteren kører der endda en snebus.
Hvis du kommer i din egen bil – ligegyldigt om det er fra Bern, Thun eller Fribourg – har du adgang til flere parkeringspladser mod gebyr.
På denne park lurer vi lidt. Med fuldt navn kalder den sig “Parc naturel régional Gruyère Pays-d’Enhaut”. En tungladen, som jeg meget gerne vil spare dig og mig for. Derfor giver vi den midlertidigt kælenavnet “Regionalpark Gruyère”.
Siden 2012 har den været en del af det schweiziske naturparker-registre og dækker et område på 503 km². Dets område omfatter 13 kommuner og omtrent 14.700 indbyggere. Den strækker sig fra bredden af Genfersøen i Montreux til Greyerz-regionen og Saanenland ved Gstaad.
Velkendte oste som Gruyère, l’Etivaz og Fribourger Vacherin stammer fra dette område, og det er derfor ikke overraskende, at der findes flere muligheder for at følge sporene af en af de vigtigste schweiziske varemærker.
Yderligere karakteristika ved Regionalpark Gruyère inkluderer dybe dale, saftige alpe- og bjergenge, adskillige skovområder samt klippevægge og stejle lossepladser.
Den middelalderlige by Gruyères og chokoladefabrikken Cailler i Broc ligger faktisk lige uden for parken – bare i tilfælde af, at du efter en lang vandretur får enorm cravings efter chokolade med efterfølgende foto-stop i Gruyères.
Parken er et sandt vandreparadis. Med cykel er du mindre godt placeret her end i de fleste andre parker, selvom der stadig findes enkelte cykelruter. Vi anbefaler derfor, at du tager dine vandresko på og vælger en af de mange vandreture.
Flere ruteforslag og detaljer om Parc naturel régional Gruyère Pays-d’Enhaut – seriøst, hvem fandt på det navn? – kan du finde på denne hjemmeside.
For øvrigt kører Golden Pass Line, en af de fem store panorama-tog, gennem regionalparken Gruyère på vej fra Montreux til Luzern. Hvis du ikke er den store vandrer og mere nyder naturen, er det en kaloriebesparende måde at besøge parken på.
Regionalpark Gruyère er godt tilgængelig med tog og flere buslinjer fra postbiler. Det gælder uanset, om du kommer fra Fribourg, Gstaad, Montreux eller Bulle. Hvis du kan lide svingende vejreture, vil du også være glad for at køre i din egen bil her.
Der er dog ingen direkte vej fra parkens kerne ned til den sydlige del ved Genfersøen. I stedet skal du køre på motorvejen fra Bulle gennem Vevey til Montreux eller tage toget gennem bjergene.
Lille men fint får i forbindelse med Naturpark Jorat en helt ny betydning. Faktisk er det ikke rigtig en naturpark, men kun en Naturpark kandidat. Siden 2016 er den på listen, fordi den gerne vil være en naturoplevelsespark.
Registreret eller ej, ingen bliver udeladt her. Med beskedne 9 km² ligger den i én enkelt kommune, og der bor kun 20 personer inden for dens område.
I Naturpark Jorat møder du især én ting.
Skov.
Jorat-skovene er med 40 km² den største sammenhængende skovområde i det schweiziske Mittelland. Da der regner meget her, betragtes skoven som et vandreservoir, der midlertidigt kan sikre vandforsyningen i regionen, hvis Genevesøen bliver forurenet.
Derudover tilbyder landskabet i Jorat hjem til en bred vifte af insekter, amfibier, fugle og pattedyr. Da parken ikke er langt fra den sidste metrostation i Lausanne Metro, registrerer den årligt omkring en million besøgende.
Som du kan se, er det lille, fint og meget livligt.
Du udforsker Jorat Naturpark bedst til fods på en af de mange vandrestier, stier og træbroer. Cykelryttere passerer langs Schweizmobilruten fra Lausanne til Payerne ved parkens sydlige kant.
Yderligere information om projektet for Jorat Naturpark og dets mål om at få plads i føderale programmer finder du på denne fransksprogede hjemmeside.
Med metro til Epalinges og derefter bustur er Jorat Naturpark let tilgængeligt fra Lausanne.
På den anden side af Gstaad, midt mellem Regionspark Gruyère og Thunersee, ligger den afsidesliggende Diemtigtal. Med sine 136 km² er naturparken en af de mindre af sin art. Den har været en del af de schweiziske naturparker siden 2012, ligger i to kommuner og har omkring 2400 indbyggere.
På en måde også lille og fin – omend ikke i samme stil som Jorat-naturparken. Den 19 km lange dal strækker sig fra Oey-Diemtigen – som for øvrigt også ligger langs Golden Pass Line – til Landvogtehore, en 2.616 meter høj bjergtinde i dalens ende.
Med omkring 140 hyrdebrug, der om sommeren driver over 10.000 køer, kvæg, får og geder op i Diemtigtal, er dalen en af de vigtigste områder for schweizisk alpinstradition. Klokkerne melder sig, når du vandrer eller cykler i området.
Du kan også glæde dig til fantastiske blomsterenge, vilde bjerglandskaber, betagende udsigter i alle retninger, frosne bjergbække, glitrende bjergsøer og et rigt dyreliv. Hold øje med bjergegne som stenbukke,gøgefår, Marmotte og andre bjergdyr under dine ture.
De mange smukke huse i Diemtigtal, udsmykket med avanceret snedkerarbejde og malerier, er særlig imponerende. Disse er forbundet via forskellige temaruter, som kan følges med en app. Men det vender vi tilbage til straks.
Udbuddet i naturparken Diemtigtal er meget omfattende. Du kan udforske den til fods, på cykel, mountainbike, til hest eller langs en af de mange temavandre, der findes.
Som du kan se, tilbyder Diemtigtal noget for alle. Uanset om du søger ro og nogle smukke fotos, eller et ordentligt adrenalinsus. Flere oplysninger om naturparken finder du på denne hjemmeside.
Diemtigtal er kun tilgængeligt fra én side. Medmindre du er ude på vandretur og ankommer over en af de mange omkringliggende bjerge. Ellers kan du tage toget til Oey-Diemtigen og skifte til den lokale bus.
Hvis du er med bil, kører du via Spiez mod Zweisimmen og tager afkørslen i Oey hen til Diemtigtal.
I den kanton Wallis – som udover Ticino er en af de to sydligste kantoner i Schweiz – ligger to naturparker. En af dem er Naturpark Pfyn-Finges, der strækker sig over et område på 277 km² og 12 kommuner. Den har været en del af Schweiziske naturparkområde siden 2013 og er hjem for omkring 11.000 indbyggere.
Det unikke ved denne park er, at den ligger på sprogrænsen mellem den tyske- og den fransktalende del af Schweiz. Derudover er højdeforskellene inden for området bemærkelsesværdige; det laveste punkt er på 500 m, og det højeste er på 4153 m.oh.h. Du kan se, det er et meget kontrastfuldt område.
Mangfoldigheden af landskaber og levesteder i Naturpark Pfyn-Finges er imponerende. På den ene side finder du gletsjere, klippeørkener, nogle af Schweiz højeste bjerge og flere alpehytter, mens du ikke er langt fra endeløse fyrreskove, imponerende slotte, forskellige floddeltaer og den frugtbare Rønavalley med sine mange vinmarker.
Kernen i Naturpark Pfyn-Finges er beskyttelsesområdet Pfynwald. Denne skov er en af de største fyrreskove, som Alperne kan byde på, og på 17 km² er den en af de mest betydningsfulde biodiversitets-hotspots i Schweiz. For ornitologer er parken også et paradis, da mange forskellige fuglearter trives her. Endda kan ørne ses i Naturpark Pfyn-Finges.
Hvis du har en lille sommelier i dig og gerne vil give den lidt luft, vil du finde alt, hvad du behøver her. Over 80 vinbutikker tilbyder deres lokale produkter og vinsmagningsoplevelser, primært i vinedistriktet Salgesch og på vingårdsøen Varen.
Med over 450 km afmærkede vandrestier er der masser af muligheder for at udforske Naturpark Pfyn-Finges til fods. Man kan også komme rundt på cykel eller mountainbike. Hvis du ikke selv har en cykel, kan du leje en i Leuk eller Sierre.
På parkens hjemmeside findes mange forslag til ruter, udflugtsidéer og temastier. Blandt andet følgende:
Hvis du vil have flere oplysninger, inspiration, interessante fakta og beskrivelser om Natur- og Landskabscentret i Sangelsch, kan du besøge Naturparkens hjemmeside Pfyn-Finges.
Langs Rhônedalen er naturparken let tilgængelig med hurtigtog og regionaltog. Da parken ligger lidt afsides – selvfølgelig er det altid et spørgsmål om perspektiv – skal du regne med omkring to timer til rejsen fra større schweiziske byer som Genève, Zürich, Luzern eller Basel. Fra Bern tager det lidt over en time at nå parken.
Inden for parken finder du forskellige buslinjer og svævebaner, der bringer dig til dit mål. Med bil kan du enten køre via Genefjorden via Montreux eller tage autofærge gennem Lötschbergtunnelen, hvis du vil undgå omvejen gennem det vestlige Schweiz.
Den anden sydandinske naturpark er landskabsparken Binntal. Denne relativt lille park ligger ved grænsen til Italien og dækker et område på 181 km². Dets område strækker sig over fem kommuner, og omkring 1200 indbyggere kalder det deres hjem.
Denne sydendiske sidedal, der tidligere blev brugt af smuglere som rute på vej til Italien, har siden 2012 været udnævnt til en naturpark.
Ingen anden alpregion er så mineralrig som Binntal, og det er ikke uden grund, at Binn er kendt som "Mineralby". Hidtil er der fundet mere end 300 forskellige mineralsorter i området, som går langt ud over de kendte bjergkrystaller. Hvis du er interesseret i disse fascinerende ædelstene, kan du finde her yderligere oplysninger.
Udover dette præsenterer Landskabspark Binntal sig med betagende udsigter, ægte landsbyer, et rigt dyreliv, den unikke Grengjer Wild tulip, glitrende bjergsøer og spektakulære bjerglandskaber i sin bedste form.
Den bedste måde at komme rundt på i Landschaftspark Binntal er til fods eller på mountainbike. Derudover kører bussystemet Alpin i sommermånederne, som bringer besøgende fra Binn til Fäld og tilbage igen efter vandreturen.
På en af de mange tydeligt markerede vandrestier kan du nå hver eneste del af parken, og du har også mulighed for en guidet tur eller en temabvisning. Her er et lille udpluk af mulige aktiviteter:
Denne liste er overhovedet ikke udtømmende, og du kan finde flere idéer til alle slags oplevelser i Landschaftspark Binntal på parkens hjemmeside.
Det er en smule besværligt at komme til Binntal landskabspark, men det er stadig let med offentlig transport. Matterhorn Gotthard Bahn bringer dig direkte til parken fra Brig eller Göschenen. Hængbroen er også tilgængelig med tog. Derudover kører buslinjer, og om sommeren kører Alpin-bussen i Binntal.
Med bil kan du komme dertil på samme måde som til Naturpark Pfyn-Finges. Enten via Genève-søregionen via Montreux eller med bilfærge gennem Lötschbergtunnelen.
En anden natupark, der indtil videre kun søger titlen og venter på at blive optaget i det føderale register, er Parco Val Calanca i grænseområdet i Graubünden. Det dækker et område på 120 km² og strækker sig over fire kommuner. Med kun omkring 400 indbyggere er det meget tyndt befolket.
Det solrige dal er åbent mod syd og beskyttet mod nord af bjergtoppe, der når op til 3000 meter. Parken huser også en lille bjergsø i form af et hjerte, hvilket arrangørerne har integreret direkte i deres logo.
Nogle af de idylliske træk ved Parco Val Calanca er de traditionelle sten- og træbosættelser, velbeskyttede grusveje, en vild og uberørt natur med rig dyreliv, to afsidesliggende landsbyer, der kun er tilgængelige med kabelbane, og en krystalklar flodlandsby i dalbunden.
Parco Val Calanca ligger væk fra transittrafikken mellem de nordlige og sydlige alper, hvilket gør det til et meget roligt udflugtsmål. Dyrelivet har optimale levevilkår her, og hvis du er lidt opmærksom, kan du med held se stenbukke, hjorte, fjeldgeder og endda kongeørne eller kongehøns.
Når det gælder vand, byder parken på meget. Der er Calancasca-floden, men også flere vandfald og bjergsøer, der findes i dette lille område.
I Parco Val Calanca er det ideelt at gå til fods. Cykel- og mountainbikeruter er egentlig ikke særlig almindelige her, men der findes flere smukke vandreture, der tager dig ind i det skjulte dalområde:
Yderligere oplysninger om dette park Kandidat finder du på Hjemmeside for Parco Val Calanca.
Det er ret besværligt at komme til Parco Val Calanca med offentlig transport. Fra Chur eller Bellinzona kan du tage postbussen og skifte én eller to gange for at komme til Rossa, som er et godt udgangspunkt for flere vandreture.
Ad Autobahnerne A2 og A13 er Calancatal-regionen let tilgængelig hele året. Her finder du mere detaljerede oplysninger om din rejse til Parco Val Calanca.
Lad os for en gangs skyld tage til en lidt større park. Naturpark Beverin dækker et område på 515 km² og strækker sig over ni kommuner. Den har været en regional naturpark siden 2013 og har omkring 3700 indbyggere.
Udeladt: Renrejder af stenbukke.
Parken er opkaldt efter Piz Beverin, et 2998 meter højt bjerg, der præger landskabet i denne naturpark i Graubünden-kantonen. Området omfatter fire dale og to sprogligt forskellige bosættelsesområder.
I Naturpark Beverin kan du se enestående landskaber af Bündner-øjeblikket.
Dybe kløfter som for eksempel Rhinen-kløften – også kendt som "Swiss Grand Canyon" – imponerende bjerglandskaber omkring Piz Beverin, et jagtforbudsområde med over 350 stenbukke, og regionalt vigtige minedriftsområder er nogle af naturparkens kendetegn.
En af de tre kløfter, der snor sig gennem dale, er den berømte Viamala-kløft. Navnet betyder omtrent "dårlig vej". Og det er ikke uden grund. Hvis du vandrer på den velholdte sti med broer og trægangbroer i denne ubarmhjertige kløft og forestiller dig, hvor farligt denne forhindring tidligere var på vej mod syd, vil den pessimistiske betegnelse ikke undre dig.
Naturpark Beverin kan vandres, cykles eller mountainbikes. Der er også muligheder for kano- eller canyoning-ture i visse kløfter. Det afhænger helt af, hvor meget adrenalin du ønsker at frigive under dit ophold i parken. Blandt andet har du følgende muligheder:
Vandreruter og andre aktiviteter er ret få på parkens hjemmeside. Du kan dog finde nyttige oplysninger og oplysninger om aktuelle tilbud.
Beverin Naturpark er tilgængelig dels med bil via A13 over Chur, eller med Rhaetian Railway-tog også via Chur eller Thusis. Inden for parken kører forskellige postbusterminaler og regionaltog.
Parc Ela ligger også i Graubünden, og med et areal på 548 km2 er det det største naturområde i Schweiz. Det strækker sig over seks kommuners område og forener tre sprogkulturer – tysk, romansk og italiensk. Samlet bor der omkring 5200 indbyggere inden for dets grænser.
Parc Ela har været en del af de schweiziske nationalparker siden 2012 og grænser direkte op til Naturpark Beverin mod vest. Det laveste punkt ligger i Schinschlucht på 745 meter, og det højeste punkt er på Piz Kesch på 3418 meter over havets overflade.
I Parc Ela møder du et vildt landskab, stejle bjergtoppe, moselandsskaber af national betydning, smukke Bündner-landsbyer – som f.eks. Bergün – og store åbne landskaber omgivet af isbræer og bjergsøer. Derudover går Albula-banen, et UNESCO verdensarvssted for Rhaetische Bahn, over Albulapasset. Dens sving og hårnålesving, som toget kører gennem for at overvinde højden, kan hurtigt forvirre ens orientering.
Med over 70 pattedyrsarter tilbyder Parc Ela levesteder for en rig dyrefauna. Fra den lette 3 grams lille dværgspidsmus til den over 200 kg tunge hjort. Siden 2009 er det desuden muligt at observere ulve i parken igen. Også bjørne er dukket op snigende i Schweiz, omend det ikke er sket siden 2008.
I naturskoven findes også mange middelalderlige slotte og kirker, som kan besøges på forskellige udflugter.
I denne relativt store park for schweiziske forhold kan du komme rundt på flere måder. Der er uendelige vandrestier og mountainbikeruter, bjergpas for cyklister og motorcyklister samt forskellige jernbaneruter med Rhätische Bahn.
En meget imponerende togtur går over Albula-sporet, som ligger på Bernina Express-linjen. Denne panoramatog kører fra Chur forbi Rhinskanden og over det snoede Albula-spor til St. Moritz i Engadin. Andre forslag til udflugter og aktiviteter inkluderer:
En lang række af udflugtsmål i Parc Ela – præcis 523 – er listet under denne link. Flere oplysninger om parken findes på Naturparkens hjemmeside.
Parc Ela er let at komme til med offentlig transport samt med bil fra Davos, St. Moritz eller Chur. Flere postbuslinjer bringer dig til steder uden jernbaneforbindelse.
Parken er også populær blandt cykel- og motorcykelfolk, der tager på ture over graubündenske pas.
Der findes kun ét nationalpark i Schweiz. Men det har en kraftfuld tilstedeværelse… Der er ingen andre steder i Schweiz, hvor du er så heldig at se så mange marmotte, stenbukke og andre vilde dyr i deres naturlige omgivelser.
Det schweiziske nationalpark har eksisteret siden 1914 og ligger i Engadin i Grisons. Det dækker et areal på 170 km² og, bortset fra en rig dyrebestand, er der ingen fast bosættelse i parken.
Siden 2010 har den sammen med kommunerne Val Müstair og Scuol dannet UNESCO Biosfære Val Müstair, hvilket du vil lære mere om senere. Med sine over 100 års historie er den ikke kun den ældste nationalpark i Alperne, men også den bedst beskyttede.
Som du måske kan gætte, handler det primært om ét.
Natur.
Parken er tilgængelig via omkring 100 km markerede vandrestier og i alt 21 ruter. Her kan du opleve en mangfoldighed af dyr såsom stenbukke, marmotte, geder, rådgiraf, ræve, egern, kongeørn og mange flere. Derudover har parken et rigt planteliv, betagende udsigter og uberørt landskab.
For at kunne nyde alle disse smukke aspekter, kræves der dog en række regler, som hver besøgende skal følge. På grund af den høje beskyttelse af nationalparken er det for eksempel forbudt at forlade stierne, tænde åbne ildsteder, overnatte frit i parken eller tage planter med hjem.
En detaljeret liste over alt, hvad der er forbudt for at bevare naturens skønhed, kan findes her.
Den eneste mulighed for overnatning i Schweizisk Nationalpark er dels Chamanna Cluozza – en simpel hytte i midten af Val Cluozza – og dels Hotel Parc Naziunal il Fuorn.
Bortset fra vandreture er alle former for sport i nationalparken forbudt. Det betyder: Sæt vandrestøvler på, pack rygsækken og tag afsted.
De 21 vandreruter, som dog er lukket om vinteren, kan filtreres på Schweiz' Nationalparks hjemmeside efter gåtid, højdeafstand og sværhedsgrad.
Den vigtigste indgang til parken, hvor næsten alle vandrestier kan nås, er Zernez. Her finder du også besøgscentret, hvor alle tænkelige oplysninger og vejledninger serveres på et silvertallerken.
Med hensyn til information: Schweizer Nationalpark's hjemmeside er din bedste kilde til at forberede din tur. Det kan være for at finde ud af mere om den egen udviklede app, undersøge turisttilbud eller reservere et sted i indkvartering.
På grund af sin perifere beliggenhed er nationalparken kun tilgængelig med et vist tidsforbrug. Dog er adgangen med SBB’s og Rhættebane’ens tog til Zernez meget god. En detaljeret vejledning til reisen finder du her.
Det er også muligt at komme i bil, men antallet af parkeringspladser lige ved parken er begrænset.
Denne idylliske plet af jord har været en del af de schweiziske naturskove siden 2011 og dækker et område på 199 km². Parken ligger i én kommune og har omkring 1400 indbyggere.
Ligesom Entlebuch har biosfæren Val Müstair en UNESCO World Heritage-titel. Eller rettere sagt, to. Begge udmærkelser gik dels til klosteret St. Johann i Müstair og dels til den højalpine biosfærereservat, som Müstair deler med nationalparken og kommunen Scuol.
Biosfæren Val Müstair er en lille verden for sig selv uden for Ofenpass. Biodiversitet er højt prioriteret her, og flere projekter fokuserer blandt andet på truede dyrearter og bevarelse af de eksisterende landskaber.
Typiske Graubündner-landsbyer, spektakulære bjerglandskaber, flere museer, et traditionelt væveri, den store biodiversitet af vilde dyr, den berømte kloster St. Johann, klare bjergbække og floder bidrager til biosfærens skønhed og unikke karakter.
Biosfæren er bedst at opdage til fods eller på mountainbike. Det er også muligt at besøge med bil eller Postbussen, men med nedsat tempo vil du klart få mere ud af parken. Her er sidste gang et udvalg af mulige vandreture, mountainbiketure og andre specialiteter:
Hvad du ellers kan opdage i Biosfæren Val Müstair, såsom tips til lokale produkter eller aktuelle seværdigheder, finder du på denne hjemmeside.
Uanset om du rejser med offentlig transport eller i din egen bil, er det ikke let at komme til Biosfæren Val Müstair. Placeret i Schweizs yderste hjørne er det en tidskrævende køretur gennem Engadin og Zernez, men det er uden tvivl det hele værd.
Med tog kan du komme fra næsten alle dele af Schweiz via Landquart og derefter gennem Vereinatunnelen til Zernez. Med bil kan du tage en af bjergpassene eller sende din bil med færgen gennem Vereinatunnelen.
For at afslutte deler vi nogle flere tip om de schweiziske natureservater: